galleri NB - Roskilde
Aktuel udstilling
Kunstnere
Kalender
Nyheder
Profil
Kunstforeningen
       Indkøbte værker
       Årsberetning
       Vedtægter
       Kunstforeningen NB
          Kunstforeningen NB
Tilmeld nyhedsbrev
Vejviser
Kontakt os
Åbningstider

English

» Links:
galleri NB - Viborg
NBeX Project
galleri NB Webshop
 
Vedtægter Bookmark and Share
  • Indkøbte værker
  • Årsberetning
  • Vedtægter
  • Kunstforeningen NB
  
VEDTÆGTER for KUNSTFORENINGEN Galleri NB, Roskilde
(redigeret 28. januar 2004)

§ 1.:
FORENINGENS NAVN.

Foreningens navn er: Kunstforeningen Galleri NB, Roskilde.

Foreningens hjemsted er: Galleri NB, Roskilde Gasværk, Vindeboder 1, 4000 Roskilde.

§ 2.:
FORENINGENS FORMÅL.

Foreningens formål er at fremme interessen for kunst og bestyrelsens hovedopgave er, at indkøbe kunstværker gennem Galleri NB, Roskilde til bortlodning blandt medlemmerne.

§ 3.:
MEDLEMSKAB.

Som medlem kan optages enkeltpersoner, firmaer, institutioner eller foreninger. Alle som søger om medlemskab optages efter bestyrelsens godkendelse.

Der kan tegnes flere medlemskaber.

Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsens formand med en måneds varsel.

§ 4.:
REGNSKAB OG KONTINGENT.

Regnskabsåret er fra 1.1. – 31.12. Kontingentet fastsættes på generalfor-samlingen. Et medlem skal have indbetalt kontingent for hele regnskabsåret for at kunne deltage i lodtrækningen. Restance skal være inddækket senest en måned før generalforsamlingen. Kontingent opkræves helårligt i marts måned. Indbetalt kontingent tilbagebetales ikke.

§ 5.

Foreningens midler tilvejebringes ved medlemskontingent og eventuel tillige gaver og tilskud samt afholdelse af auktioner. Mindst 90% af kontingentet for et regnskabsår skal anvendes til indkøb af kunstværker. Midlerne anbringes efter bestyrelsens bestemmelse på bankkonto i foreningens navn.

Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening

§ 6.:
BESTYRELSEN.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer. På hvert års ordinære generalforsamling afgår skiftevis 2 og 3 medlemmer. Alle poster kan besættes ved genvalg. Hvervet som medlem af bestyrelsen og som revisor er ulønnet, men foreningen afholder nødvendige udgifter til kontorekvisitter og porto.

Generalforsamlingen vælger ovennævnte 5 medlemmer og 2 suppleanter til bestyrelsen samt 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

Bestyrelsen udskiftes første gang ved lodtrækning.

§ 7.

Bestyrelsen konstituerer sig straks efter generalforsamlingens afslutning og vælger selv formand og kasserer. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er tilstede Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Bestyrelsen fører protokol over de afholdte møder, og protokollen skal indeholde oplysninger om indkøb af kunstværker og resultat af lodtrækninger. Bestyrelsen sørger for at indkøbte værker registreres og fotograferes således at disse oplysninger opbevares tilgængeligt i galleriet, så medlemmerne har mulighed for at følge med i indkøbene.

§ 8.:
LODTRÆKNING.

Ved en årlig lodtrækning på generalforsamlingen fordeler foreningen et antal kunstværker. De indkøbte værker skal udstilles i galleriet i god tid inden generalforsamlingen samt i lokalet hvor generalforsamlingen afholdes, 1 time før generalforsamlingen.

Udover de indkøbte værker, låner foreningen 2 ekstra kunstværker i galleriet, så den vinder der udtrækkes sidst, har 3 værker at vælge imellem. De lånte værker købes af foreningen såfremt de bliver valgt.

Efter lodtrækningen vil foreningen have 2 værker tilbage. Såfremt der er tale om lånte værker, byttes disse i galleriet, således at samme værk ikke er med i lodtrækningen 2 år i træk.

Nye medlemmer starter med 1 lod.

Medlemmer, der opnår gevinst ved den årlige udlodning, starter ved næste års udlodning forfra med 1 lod.

Når et medlem har fået sit lod udtrukket ved hovedlodtrækningen, skal vedkommende vælge blandt de værker der endnu ikke er bortloddet. Dog kan man afstå at vælge når 80% af værkerne er udloddet, og dermed have et ekstra lod det følgende år.

Kan et medlem ikke være tilstede ved generalforsamlingen, kan vedkommende aflevere en skriftlig prioriteret ønskeliste til bestyrelsen, eller lade sig repræsentere på generalforsamlingen ved en stedfortræder som medbringer skriftlig fuldmagt. Hvis et medlem ikke opfylder disse vilkår, vil vedkommende få tildelt en gevinst efter den almindelige lodtrækning.

Et medlem som afstår fra gevinst ifølge 80% reglen, eller ikke opnår gevinst, deltager i de følgende lodtrækninger med et ekstra lod pr. år indtil gevinst er opnået. Første år 1 lod, andet år 2 lodder, tredje år 3 lodder, fjerde år 4 lodder o.s.v.

Dette træder i kraft ved lodtrækning på den ordinære generalforsamling i 2004, idet opsparede lodder bibeholdes og suppleres med et ekstra lod pr. år indtil gevinst er opnået.

Der kan ikke opnås mere end 1 gevinst pr. år pr. medlemskab.

Enkelte mindre gevinster kan efter bestyrelsens skøn, holdes udenfor ovennævnte lodtrækning. Efter lodtrækning bortloddes disse som ekstragevinster blandt de medlemmer, der ikke vandt i hovedlodtrækningen, og som er tilstede ved generalforsamlingen.

Bestyrelsen fører gevinstregnskab.

§ 9.:
GENERALFORSAMLING:

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest den 1. februar.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel og fremsendes med angivelse af dagsorden til foreningens medlemmer.

§ 10.:
DAGSORDEN.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde:

1. Valg af dirigent og referent.
2. Formanden aflægger årsberetning.
3. Kasserer fremlægger revideret årsregnskab.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Forslag fra bestyrelse og medlemmer.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
8. Valg af revisor og revisorsuppleant.
9. Eventuelt.
10. Bortlodning af de i årets løb indkøbte værker.

§ 11.:
FORSLAG.

Forslag som medlemmerne ønsker behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt til bestyrelsen inden den 1. januar. På generalforsamlingen kan kun behandles de forslag som er optaget i dagsorden samt ændringsforslag hertil.

§ 12.:
AFSTEMNING.

På generalforsamlingen træffes beslutningerne ved simpel stemmeflertal. Til vedtægtsændringer kræves mindst 3/4 af de fremmødte medlemmers stemmer. Hvert medlem har en stemme.

§ 13.:
EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med mindst 8 dages varsel. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske når mindst 20% af medlemmerne overfor bestyrelsen fremsætter skriftlig begæring herom.

Generalforsamlingen skal i så fald finde sted senest 3 uger efter begæringens fremsættelse.

§ 14.:
FORENINGENS OPLØSNING.

Beslutning om foreningens opløsning kan kun træffes på en ekstraordinær generalforsamling, og kan kun gennemføres med samme flertal som gælder for vedtægtsændringer.

  Roskilde Gasværk - Vindeboder 1 - DK-4000 Roskilde - Tlf (+45) 46 32 61 08 - roskildegasvaerk@nbgal.dk
Copyright 2006 by Galleri NB