Kunstnere hos galleri NB

ANDERSSON, THOMAS

THOMAS ANDERSSON
1957

C.V.:

UDDANNELSE
Grafisk Skole. Århus 1979
Det Jyske Kunstakademi.1980- 85. Elev af Hanne Warming og John Olsen
Statsstipendium. Ægypten 1985

UDSTILLINGER – Udvalgte.
galleri NB, Roskilde 2007
Reykjanes Museum of Heritage 2007
galleri NB, Viborg 2006
Det ny Kastet, Thisted 2005
Kornlageret. Augustenborg 2005
Haderslev Museum 2005
Herning Kunstmuseum 2004
Galleri NB Viborg 2004
Galleri NB Roskilde 2004
Moesgård Museum. Århus 2004
KiC - Rendsburg, Tyskland 2004
Kornlageret. Augustenborg 2004
Art Kunstmesse Herning 2004
Guirlanden - Århus Kunstbygning 2004
Art Copenhagen 2003
Galleri NB. Viborg 2003
Kulturspinderiet. Silkeborg 2003
Galleri Plexus. Århus 2002
Guirlanden, Århus kunstbygning 1984-2005
Mechlenburg. Tyskland 2000
Slotsmøllen. Halmstad. Sverige 2000
Harbin isskulpturfestival. Kina 2000
Schwerin. Tyskland 1999
Ahrenshoop, Tyskland 1997
Kecskemet, Ungarn 1996
Galleri Hummeluhre. Århus 1996
Århus Kunstbygning, Skulpturgården 1996
Almelo, Holland 1994
Galleri en Garde, Århus 1993
Årets kunstner, Frederecia 1993
Kulstof 92,København 1992
Musikhuset. Århus 1990
Leningrad, USSR 1989
Århus Kunstbygning, Sommerudstilling 1986
Brandts klædefabrik, Odense 1986
Biennalen for små skulpturer, Ungarn 1987
Charlottenborg efterår 1986
KE 1983
KP 1981,82,83,84,85
Charlottenborg forår 1982,86

UDSMYKNINGER:
Vestervang Torv, Viborg
Aulum Bymidte, Aulum
Thisted Havn, Thisted

Medlem af Guirlanden
Underviser i skulptur på Århus kunstakademi.

LEGATER
Knud Højgårds Fond
Kulturministeriet
Godsejer Alfred V Benzons legat
Prof. August Schiøtts mindelegat
Sparekassen SDS
Århus Stiftstidende og Handelsbankens legat for unge kunstnere
Billedhugger Peder Bentsen-Pedersens legat
Jens Ejner og Johanne Larsens fond
Århus amt.
Århus kommune
Jyllands Posten Legatbolig Berlin 2003

Om Thomas Andersson
Thomas Andersson er en af den slags mennesker, der kan holde ud at være alene med sig selv. Da han fik chancen tog han ikke til Paris, men prøvede grænserne af i den canadiske ødemark. Det præger også hans arbejdsmetoder og valg af materialer. Han erobrer ikke naturen, men går i dialog med den gennem stædigt arbejde.
Det er mere indholdet end formen det kommer an på, men en række figurer synes med måneder eller års mellemrum at blive taget op på ny. Sjælden de store opstillinger eller krukkede stillinger, til nød dog en god portion humor, men oftest ubestemmelige fragmentariske stemningsbilleder – det sårbare og nøgne menneske. Hans skulpturerne rammer os så at sige på kornet, og tager ofte problematiske emner op. Emner som skyldes, at vi kan genkende os selv i dem. De er et spejl af den nådesløse virkelighed. Samtidig fornemmer man en leg med materialer og udtryk. En glæde ved at synliggøre tingene med små variationer, i et næsten minimalistisk utryk. Det er det trænede øje og den kringlede fantasi, der her kommer til udtryk.
Alle skulpturer har titler, som er et godt udgangspunkt for forståelsen af de temaer han kredser om i skulpturerne: gående mand, dialog, dommerne, melankoli, resterne af en gammel ven, tro og tvivl, søjlemand, den der skuer vidt, endeløs samtale osv.
Med ironi, lune og tankevækkende vid er mødet med skulpturerne underfundigt, og på en eller måde er de både grænseoverskridende og trygge i deres måde at kommunikere.

Når han i skulpturen Isak med meget enkelte midler udtrykker den enorme afmagt, der udspiller sig i Isaks ofring, hvor Abraham ultimativt bliver befalet at ofre sin søn til Vor Herre, så formår Thomas Andersson med sin skulptur at fylde os med forståelse for situationen. Vi kan ikke lade være med at tænke på: hvad ville jeg gøre i den situation?
Helt anderledes forholder det sig i skulpturen: Tak det går fint. Med en vis humor i spillet mellem titel og det vi faktisk ser, skaber Thomas Andersson en enkelt og forunderlig situation. For hvordan kan en henslængt mandsperson i en liggestol uden understel forblive så afslappet! Kun personens ben støtter underlaget, mens kroppen hænger frit svævende i luften. Man tænker, det kun kan gå galt, men det gør det ikke fordi personen netop tror på, at det går godt.

Genkendeligheden i hans figurer rammer os selv. De prøver ligesom os, at finde deres plads. Søjlemændene kan siges, at have fundet deres plads, mens andre stadig søger, er fortvivlede eller stadig på vej. De fremstiller et udtryk, som gør, at vi gerne vil i kontakt med dem for kunne hjælpe.

Det tager tid for et kunstnerisk talent at modnes. Thomas Andersson synes, at have brugt årene undervejs til at få de elementære færdigheder på plads. De første år var således præget af en lang række raderinger, hvis udtryk bragte mindelser om de gamle mestre, og skulpturer hvor man fornemmer kampen med formen på bekostning af udtrykket. Der er hos Thomas Andersson tale om en bevægelse fra den klassiske fordybelse og kontrol, til nutidens uforfærdede skulptørs glæde ved at se tingene gro i et mere spontant og ekspressivt udtryk.
Thomas Andersson og Thorkild NB Nielsen

Back to artists