Kunstnere hos galleri NB

BROSTRUP, JACOB

JACOB BROSTRUP
født 1973.

1990-1994:
Uddannet kok på Møn - Studerende på Danmarks Designskole 1998-2002.

UDSTILLINGER - EXHIBITIONS:
1999, 2000:
Kunstnernes Sommerudstilling
1998, 2001, 2002:
Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) - Charlottenborgs Forårsudstilling -
2004:
galleri NB
2005:
Galleri NB, Roskilde (Det moderne Landskab)
2006:
galleri NB, Roskilde
Art Copenhagen, galleri NB
Kunstgalleriet, Stavanger, Norge
2007:
Galleri Bi-Z, Kristiansand, Norge
galleri NB, Viborg, Danmark
Galleri Brantebjerg, Nykøbing Sj. Danmark
2008:
ANOTHER VIEW, galleri NB, Roskilde, Denmark

Solgt til Statens Kunstfond

UDSMYKNINGER- DECORATIONS:
2006 Bjergsnæsskolen, Viborg
2007 Støvring Gymnasium, Støvring
-----------------------------------------------------------------------------

Dansk kunst har med Jacob Brostrup fået endnu en spændende kunstner at holde øje med
Jacob Brostrups malerier er et værdifuldt supplement til den evige kunstneriske kamp for skabelsen af et seværdigt maleri. Et maleri, der påkalder sig opmærksomhed, fordi det indbygget har en vilje, dynamik og energi, som flytter rundt på de gængse forestillinger af, hvordan et maleri skal se ud.

Jacob Brostrup begyndte at male i striber for tre år siden. Han blev inspireret af den gamle teknik, hvor man inddeler lærredet i kvadrater og så maler et kvadrat ad gangen. Teknikken gør det muligt at forstørre en skitse eller et fotografisk oplæg til et langt større lærred, idet 5 x 5 cm for eksempel kan forstørres til 20 x 20 cm på det endelige maleri. Dermed kan kunstneren koncentrere sig om at male felterne og samtidig bevare overblikket på helheden. I Jacob Brostrups malerier anvendes teknikken samtidig med, at han desuden opdeler billedfladen i horisontale forløb. Han skærer billedfladen ud i skiver, så han dermed får et ekstra instrument til at udfordre farvefladerne. Det interessante opstår i undersøgelserne af, hvor forskellige farver motivet kan males i, i hver stribe, uden at helheden og maleriet falder fra hinanden.

Psykisk og fysisk kan farver ændre ens humør og følelser i hverdagen. Et godt eksempel er, hvordan varme farver på kontoret kan ændre fornemmelsen for hvor varmt, der faktisk er på kontoret, at man efterfølgende kan sænke temperaturen med 3 grader, uden at det føles koldere. Jacob Brostrup opfatter de forskellige farver i hver stribe som farvefiltre, der kan ændre måden man opfatter tingene på. Og der kan være mange striber i et maleri og dermed mange forskellige farvesammensætninger, der i den totale oplevelse af billedfladen hele tiden udfordrer vores sanser. På linie med Monet, Cezanne og Andy Warhol fascineres Jacob Brostrup af lysets indvirkning på motivet. Som Cezanne, der ofte malede bjerget Mont Sainte-Victoire i formiddags lys, dernæst i eftermiddagssolen og sluttelig i aftenlyset, finder Jacob Brostrup det spændende at undersøge, hvordan oplevelsen kan ændre sig, og hvor stor betydning lysskiftet har for oplevelsen af motivet. I malerierne udgør hver stribe et glimt af motivet, og tilsammen udgør de maleriet. Jacob Brostrup sammenligner det med, at har man en fast rute til og fra arbejdet, kommer man forbi de samme stier, veje og huse hver dag. Man ser dem kun glimtvis, men alligevel er man i stand til at sammensætte et helt billede ud fra disse glimt.

Jacob Brostrup understreger farten og glimtene af omgivelserne ved at male sine billeder i oliemaling uden tørremiddel. Dermed kan han nå at male en stribe i maleriet færdig inden den tørrer. For at få det til at se ud, som om maleriet er lavet med hurtige penselstrøg kører han til slut en pensel hen over striben. Dermed forsvinder der en del detaljer, men der opstår også nogle nye farvekombinationer, der inspirerer til de næste striber i maleriet. Jacob Brostrup søger samtidig, på linie med P.S. Krøyer, der ofte afsluttede et maleri med et par heftige strøg for at give det friskhed og dynamik, at opnå et indtryk af spontanitet og tilfældighed. En yderligere understregning af det tilfældige, opnår Jacob Brostrup ved til slut at male løbere fra den ene stribe til den anden. Dermed syr han så at sige billedfladen sammen.

Men tilfældighederne er kun tilsyneladende. Forlæggene kan være rejsefotos fra familiens rejser i 60’erne såvel som nutidige urbane miljøer. Det kan være små fokuserede emner eller enorme storladne skylines. Et godt eksempel på begge dele kan opleves i udsmykningen af Bjergsnæsskolens nye Spring Center ved Viborg, hvor 3 stk. 3 x 6 m lærreder og et 3 x 3 m lærred udgør et monumentalt værk, der kalder på anvendelsen af samtlige ovennævnte teknikker.

Jacob Brostrup står ikke til at sammenligne med nogen anden kunstner. Man gør klogt i at betragte ham som sin egen. Ingen dikkedarer, men samtidig en personlighed, som vi kan få stor fornøjelse af at opleve i de kommende år.
Thorkild NB Nielsen
----------------------------------------------------------------------------------

Tekst af Thomas Teglgaard - Mystikken i hverdagen -

En gade, et springvand, et torv, en kirke. Når man betragter Jacob Brostrups billeder, er man sjældent i tvivl. Man genkender stederne, hvorfra skitserne til billederne må være blevet til.
Og dog! Man har ikke set særlig længe på himlen, på bygningen, på togskinnerne, før man undres: hør, det besynderligt dragende, der er over dette sted, denne fortryllelse, mystikken, gåden husker jeg da ikke. Scenen kender jeg, og dog er det, som om der hviler noget eventyrligt over det hele.
Malerierne er på én gang detaljerede og slørede. Som øjet, der ikke kan fokusere på alting samtidig. Maleren afslører kun delvis motivet; som om han vil sige: ”Se her, du kender det meste. Resten må du selv tænke dig til.”
Der skal fantasi til. Når de kendte rum opløses i striber i modige farver, kalder det på beskuerens egen fortolkning. Hver stribe er lys, man ser billedet, eller dele af billedet, i. Som det naturlige lys, der skifter med solens placering på himlen i løbet af dagen, som årstiderne, der skifter. Som lag af foranderlige perspektiveringer.
Farver er også sindsstemninger. Man ser maleriet som et hele og dog som disse farvemæssige brudstykker, præcis som det er i den virkelige verden. Det samme sted kan have helt forskellig virkning på os alt efter vores sindsstemning.
På den måde bliver de forskellige stemninger, disse striber af lys, egentlige kompositioner, og hovedmotivet kan betragtes som en struktur og et fundament for farver.
Når gensyns- og farveglæden har lagt sig, så man igen kan fokusere, kan man bevæge sig ind i selve billedet: bilen i vejkanten, bygningen i baggrunden, men hvad der er derimellem, kan jeg ikke se. Alligevel er det, som om jeg ved, hvad der er at finde; jeg kender jo det hele, har set det så mange gange før. Der er en mand, som lufter sin hund, en mor, der kysser sit barn. Jeg kan ikke se dem på billedet, jeg lægger aldrig rigtig mærke til dem i virkeligheden, og dog ved jeg, at de er der. Det kunne være mig selv, som stod dér et sted, men nu er jeg her – på den anden side – og ser det samme.
Og at stå her – på den anden side – og betragte det, som jeg jo kender så godt, men som jeg nu indser, at jeg aldrig har lagt mærke til før nu, er dybt inspirerende, og det er vel i al sin enkelthed Jacob Brostrups kunstneriske mission.

Back to artists