Kunstnere
ALBRECHTSEN, Gregers
Kunstværker   CV

Gregers Albrechtsen
(1976-)
Bor og arbejder i København

Om Gregers Albrechtsen:
Gregers vil ikke servere færdige tolkninger for os, derfor er der eksempelvis ingen mennesker i billederne. ”Det ville være for åbenlyst,” siger Gregers Albrechtsen. ”Jeg kan lide det mørke, det er spændende at rode rundt i, det negative er fremme, når man maler godt… Kampen, der skal ske noget, ellers bliver det ikke ordentligt… Mine billeder er behagelige at kigge på, men det er de ikke, hvis man går dybere. Jeg vil gerne trigge beskueren med voldsomhed. Men voldsomheden er iscenesat, den er bare en flade, den er bare en historie.” Som en god krimi, hvor scenografien frisætter fantasien. Gregers kæmper i olie, hvor lag og lærreder overmales og males frem på ny. Det er et afgørende skridt, der er sket for Gregers ved at skifte akrylmalingen ud med olien. Akrylen lukkede maleriet hurtigt, hvorimod olien kræver tålmodighed, den skal tørre undervejs og alt tager længere tid, men giver nye muligheder. Gregers arbejder i den våde olie, og med olien har motiverne også ændret sig.
På trods af det nutidige udtryk i malerierne kan man finde referencer tilbage i tiden. Både motivisk og farvemæssigt refererer malerierne til hollandske landskabspanoramaer malet i 15- og 1600-tallet. Storslåede og detaljerede. ”Olien gør, at jeg bibeholder mig selv, jeg vil til at levere hele historien, universet bliver større … det bliver dybt… og jeg bliver ved!”.
Gregers arbejder uden skitser, han kaster malingen på, jorden åbner sig, det negative vælter frem, det positive yder modstand. En flamingo står ensomt et sted i landskabet. Størrelsesforholdene mellem billeddelene, flamingoens størrelse, og civilisationens tegn som veje, højhuse, og master er uden logik. Fortid, nutid og fremtid er blandet sammen.
Arkitekturen dominerer altid i Gregers malerier, en gammel drøm om at blive arkitekt manifesterer sig her. Husene er indimellem genkendelige som parcelhusets elementer, hvor taget og vinduerne står som tavse skeletter. Andre bestanddele af arkitektur, veje og master m.m. peger derimod frem mod et science fiction univers. Iscenesættelsen føres helt ud. I de fleste billeder er der farvepixler. Som i en ødelagt computer lyser de fra et genkendeligt univers, irriterer med deres nymoderne grafiske intetsigenhed.
Et maleri kan være en ramme i rammen af iscenesættelse, så lidt af dagligstuens mønstrede tapet, og selve rammekanten er malet ind på lærredet.
Gregers Albrechtsen er ung og søgende, han er energifyldt og parat.

Kunsthistoriker Annebet E. Feiring

CV:

2008
”Borderline” Galleri NB, Viborg
”Staged Intensity”, Separatudstilling i Bredgade Kunsthandel
”Untitled” Galerie New, Eindhoven, Holland

2007
Kolding Kunstmesse
Kunstnernes Efterårsudstilling
CowParade
NBeX, Galleri NB, Viborg
Gruppeudstilling ”Human Behaviour”, Galleri NB, Roskilde

2006
Gæsteudstiller i kunstnersammenslutningen MULT

2005 Galleri Cobra
VK censurerede udstilling i Knabstrup
“Albrecht:13” – Råhuset, Kbh.

2003,04
Galleri Bomhuset
2003
Galleri Artcompaz

_________________________________


Rummet er spændende og indbydende, og de mange referencer til den velkendte, hyggelige stue
får en til at føle sig hjemme med det samme. Man boltrer sig et øjeblik i luksus og forførende
farvekombinationer, men bliver kort efter ført videre af de drilske perspektiver, der fungerer som
ledetråd fra det virkelige og mulige til en skæv og uforklarlig dimension, som eksisterer både i og udenfor
den velkendte verden. Genkendelige former som en sofa, et bord eller en lampe optræder i et svævende perspektiv eller måske transparent farvelag, og deres anonymitet henleder opmærksomheden på den blotte symbolværdi.
Andre gange kunne en vægs rustikke, blå farvelag lokke selv den mest garvede byrotte til en længselsfuld fantasi om en forbipasserende flod. Naturen presser sig unægteligt på i baggrundsperspektivet, ligesom den også spiller en rolle i kunstnerens udendørs motiver. I de udendørs motiver forholder tingene sig modsat, hvor indgangen til det indre rum findes, fx via en trappe. Denne talentfulde leg med den stringente og den organiske form, og det åbne og det lukkede rum danner talrige referencer til det modsætningsfulde menneskeliv, og giver masser af plads til individuelle fortolkninger. Billedernes tilblivelse er en historie for sig, for de er, måske mod nogles forventninger, ikke resultat af nøje planlægning. Også i arbejdsprocessen er fornemmelsen af frihed grundlæggende for en passioneret impulsivitet og opgør med det perfekte. Gregers Albrechtsen bruger altid farverne med en tvist. Naturens farver bringes ind i billedet, og er delvist medvirkende til at bekræfte forestillingen om virkeligheden. Samtidig skal der også være lidt “bid i”, og det giver en fræk skævhed, som kombineres med både transparente og pastose lageffekter i akrylmalingen.

Lena Larsen, cand.mag

Tilbage til kunstnere
  

Galleri NB i Roskilde - lige ved vikingeskibene.

galleri NB
Roskilde

Roskilde Gasværk  �   Vindeboder 1  �   DK-4000 Roskilde
tlf (+45) 46 32 61 08  �   roskildegasvaerk@nbgal.dk

Mandag - fredag kl. 12-17
Lørdag kl. 10-14

Copyright 2006 by Galleri NB