Festlig åbning af Steen Larsens udstilling
Sted: BlogsNyheder i og omkring galleri NB    
Oprettet af: Galleri NB Roskilde 11-11-2007 09:33

I går eftermiddag havde vi en festlig åbning på Steen Larsens nye udstilling i galleri NB Roskilde. 
I introduktionen begrundede Steen Larsen titlen NO WAY BACK med sin klare stillingtagen til at malerierne på denne udstilling tager udgangspunkt i landevejenes indre fascination og mystik og ikke længere er opløste i lyset som i hans tidligere Hommage til Turner.

Malerier fortæller også historien om dengang hvor Steen Larsen tomlede den rundt i Europa. Her fik han oplevet truckerens verden og de uendelige landeveje. Denne erindring har til stadighed fascineret ham, og han nævnte i den sammenhæng det filmiske begreb Road Movie, om hvordan livet leves på landevejen, hvor autoværnene suser forbi, hvor modkørende forsvinder i hastige farveglimt.

Steen Larsen virker faktisk som om han med denne udstilling har lagt sig ud i overhalingsporet, med fuld tryk på den kunstneriske speeder.

I dagens anledning fik gæsterne også serveret truckerøl fra GourmetBryggeriet. Heldigvis kom der mange gæster, som fik et en fadbamse, så vognen forhåbentlig bliver noget lettere at få tilbage på landevejen i morgen!

Lise, Steen og Lars tog opstilling omkring ølvognen

Permalink |  Trackback
  

Galleri NB i Roskilde - lige ved vikingeskibene.

galleri NB
Roskilde

Roskilde Gasværk  �   Vindeboder 1  �   DK-4000 Roskilde
tlf (+45) 46 32 61 08  �   roskildegasvaerk@nbgal.dk

Mandag - fredag kl. 12-17
Lørdag kl. 10-14

Copyright 2006 by Galleri NB