Forum Advokater i Roskilde har iværksat en udsmykningsplan for advokathuset, som har over 60 medarbejdere. Første etape er nu gjort færdig og husets store møderum er nu udsmykket med 10 malerier udført af Jacob Brostrup.
Samtidig er medarbejderne kommet med forslag til ny navngivning af rummet, der tidligere har heddet Øvlisensalen, og udfaldet er blevet, at salen fremover hedder Brostrupsalen.
Jacob Brostrup har skabt malerier, som udpræget kombinerer land og by, ro og dynamik. Elementer, som rammer Forum Advokaters grundide.
Rummet er et besøg værd og nedenstående foto viser et mindre udsnit af rummet.