Sted: BlogsNyheder i og omkring galleri NB    
Oprettet af: Galleri NB Roskilde 15-09-2010 13:55

Velkommen til efteråret 2010
Gennem de seneste to år har vi endnu en gang erfaret, at træerne ikke vokser ind i himlen. Økonomisk afmatning har som så ofte før præget manges hverdag og her ikke mindst i kunstens verden. For at kunne klare med og modgange over mange år, er det helt andre værdier, som skal drive værket. Det er drømmene, visionerne og ukueligheden, som hver dag motiver os i arbejdet.

Et sådan drivmiddel får også konsekvenser. Det er ikke nok at have et galleri som et udstillingsrum. Det er heller ikke nok at udvælge og samarbejde med udvalgte kunstnere, og det er heller ikke nok at finde gode kunder til disse kunstneres værker. Der skal hver dag være kvalitet, glæde, stolthed, tillid, udvikling og kommunikation til stede i vores galleri. Det blev vi klar over sidste år da vi sammen med vores coach satte ord på drivkraften i galleri NB: det handler om at få lov til at dele glæden ved værdifuld kunst med så mange som muligt.
Vi synes, at galleri NB har meget at byde på for alle med interesse for kunst. Derfor har besluttet at afskaffe de trykte invitationer til vores udstillinger og i stedet gå over til invitationer på e-mail. Til gengæld har vi lavet et magasin, som omtaler alle efterårets udstillinger og desuden har vi fået plads til at fortælle om meget af de vi arbejder bag facaden.

Magasinet kan afhentes i gallerierne, læses digitalt på Issue og de mange eksterne aktiviteter hvor vi møder et kunstinteresseret publikum i det kommende halve år. Blandt andet deltager vi med en meget stor stand på årets Art Copenhagen 2010, hvor vi forventer rigtig mange gæster.
 
På gensyn i galleri NB
Thorkild NB Nielsen
Permalink |  Trackback